Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sandra Skjold Nørgaard

Dagplejer Sandra Nørgaard

Dagplejer Sandra Nørgaard, Parkvej 32, 4290 Jerslev Sj.

Jeg hedder Sandra og blev ansat som dagplejer i Kalundborg Kommune den 1. februar 2024. 


I min dagpleje vægter jeg omsorg, tryghed og nærvær meget højt, så børn såvel som deres forældre trives.

Jeg har en positiv og anerkendende tilgang til børnene. Jeg lægger stor vægt på en hverdag med ro omkring børnene, genkendelighed og plads til udvikling samt børnefællesskab. 

Indendørs har jeg et legeværelse til børnene, bryggers med plads til at modtage/aflevere børnene og det er også her jeg har pusleplads. Vi opholder os også i mit køkken alrum til måltider og samlinger. 


Udendørs bruger vi forhaven til leg. I haven er der græs/fliser og masser af plads til leg og aktiviteter. Vi laver aktiviteter som alle børnene kan deltage i, med udgangspunkt i det tema, som vi arbejder med.


Jeg bor tæt på Troldeskoven og dejlige naturområder, som vi gør brug af ved at gå på opdagelse og opleve naturen sammen.

 

I vores hverdag har vi fokus på sang, motorik samt leg inde og ude. Vi går i legestue med de andre dagplejere og deres børn en gang ugentligt. Vi går til også til gymnastik samt til højtlæsning på Ubby bibliotek.