Jeg hedder Lilli og startede som dagplejer i 2001. Jeg er gift med Lars og har 2 store drenge, Simon og Sune.
Og så har vi to 2 hunde (labrador). I min fritid træner jeg gymnastik (spilopper 3-4 år) og følger Sunes fodbold på sidelinjen.
Jeg vægter legens værdi, børnefællesskaber og det enkelte barns udvikling, motorik og sprog. Det er vigtigt for mig at skabe tryghed for barnet og forældrene her hos mig. Jeg kigger meget på det enkelte barns behov, og arbejder ud fra dette. Det gør jeg ved at være anerkendende, opmuntrende hvis noget er svært og ikke mindst, tålmodig. Arbejder derfor ud fra at følge barnets spor og initiativer.
Mit inde miljø består at et legeværelset, gang og køkken/alrum.
I legeværelset er der en reol med legetøj, et bord med lego plader og klodser, en madras til at hygge sig på, med dukker, bamser, læsning, fordybelse og stille leg. Madrassen brugs også til de vilde lege, hvor vi tumler med hinanden, hopper osv.
I gangen er der et legekøkken og mad, en pilfingervæg og et spejl. I køkken/alrum er der plads til at udfoldelse. F.eks køre med de store biler, løbe, danse osv.
Mit udemiljø består af en have med fliser og græs. Haven er i flere niveauer , så der er masser af plads til udfoldelser/udfordringer og prøve grænser af. Vi øver trapper hver dag når vi skal ud og lege i haven. Der er bakker med fliser som man kan gå, løbe, trille og køre på motorcykler op og ned af. En mur man kan gå på og øve balance, kravle på og hoppe ned fra. Der er en sandkasse og et bord så man kan fordybe sig i sand leg. Der er mini trampolin, rutsjebane, vipper og en masse bolde.
Nærmiljøet omkring mig: Jeg vægter højt min have, da der er masser af plads til udfoldelse. Jeg bor inde i byen, så vi kigger meget på biler, busser, lastbiler, traktor og anden trafik som kører/gå forbi. Vi går små ture og besøger også bevægelsesparken.
Hver dag har vi samling med sang, en fortælling om hvad dag det er i dag, hvad vi skal lave og hvordan vejret er. Vi har meget motorik i hverdag og sprog, da det er en vigtigt faktor i børns udvikling. Vi arbejder ud fra temaer, som skifter hver måned, hvor sprog og motorik er en stor del af emnet.
F.eks dyretema. Elefant: Siger som en elefant, går, bevæger sig som en elefant.
Vi går i legestue hver 14 dag i Børnehuset Spiren og i den uge der ikke er legestue mødes vi i haven hos en anden dagplejer fra vores område, og leger sammen med hendes dagplejebørn også. Legestuen er vigtig for mig, så børnene lære at være sammen med andre børn og voksne. Her kan vi skabe nogle gode relationer til andre og styrke børnefællesskabet.
Mine nøgleord er:
- Nærvær – omsorg – tryghed
- Læring gennem leg
- Børnefællesskaber
- Godt forældre samarbejde