Jeg hedder Karina og blev ansat som dagplejer 1. august 2000.
Jeg har fokus på børnefællesskabet, at børnene er trygge, får nærvær og kærlighed, og derigennem kan lære og blive selvhjulpne.
Jeg har fokus på at give god tid, og synes at motorik og sprog er spændende.
Jeg skaber fokus på sprog bl.a. vi læser bøger, vi har kort med billeder på så vi tager et nyt hver dag ( når vi har om emnet) vi finder tingen på billedet på det store billede og snakker om det, vi snakker generelt meget.
Jeg skaber fokus på motorik, vi kører på motorcykler, går på linie, løber op og ned ad bakker, og har to gange om året et projekt med bobles som hedder "hej, skal vi lege/tumle"
Mine fysiske rammer er at jeg bor i et villakvarter, hvor jeg har et stort køkken-alrum, hvor vi er i.
Der er skab med legetøj, så vi kan tage det frem, som vi skal bruge. Vi er derfor ikke distraheret af en masse rod.
Jeg har en legeplads lige udenfor døren, hvor vi har legehus, sandkasse og legetøj.
I mit nærområdet bruger vi meget naturen, men vi går også på legepladser, tumler på bakker, besøger kollegaer, går på biblioteket, finder dyr, køretøjer. m.m.
Jeg arbejder på, at når man starter hos mig, så skal barnet føle tryghed og med ind i børnefællesskabet.
Det gør jeg ved at skabe ro og god tid til, at lære barnet at kende, og føle sig tryg ved mig og de andre børn.
Dette er selvfølgelig i samarbejde med mor og far.
Der skal være ro og tryghed, hvis man skal lære.
Vi har mange lege og aktiviteter, men vi leger bl.a. med madting sammen med dukker. Vi læser og spiller spil. Vi er kreative
Vi har udeleg i sandkassen, kører på motorcykler m.m.
Alle aktiviteterne følger vores læreplans temaer.
Faste elementer på en dag hos mig:
Kl. 06:15 - 08:30 - Morgenmad og leg
Kl. 08:30 - 09:00 - Samling
Kl. 09:00 - 09:30 - Formiddagsmad
Kl. 09:30 - 11:00 - Aktivitet
Kl. 11:00 - 11:45 - Frokost, gøre klar til middagslur
Kl. 11:45 - 14:30 - Middagslur
Kl. 14:30 - 16:00 - Eftermiddags mad og leg
Mine værdier i nøgleord:
- Tryghed, kærlighed og nærvær
- Plads, tid og ro
- Læring og udvikling