Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bettina Inger Ziegler Eckermann

Dagplejer Bettina Eckermann

BETTINAS DAGPLEJE
Bøgevej 7, 4490 Jerselv Sjælland

Jeg hedder Bettina og blev dagplejer i 1997. 

Jeg vægter højt, omsorg, tryghed og nærvær for børn og forældre.

Indendørs har vi et stort legeværelse, vi har et dejligt køkken, hvor vi også spiser. Så har vi bryggers med god plads til, at modtage og aflevere børnene, her er også pusleplads - og barnevogne, så de står lunt indendørs. 
Udendørs har vi plads til mange lege, til at cykle på fliserne, der er græs og en dejlig sandkasse. Vi har desuden også høns i haven. 

Jeg har en positiv og anerkendende tilgang til børnene. Og jeg lægger vægt på tid og ro omkring børnene. 

3 nøgleord som beskriver de vigtigste værdier i min dagpleje:

  • Børnefællesskaber
  • Omsorg/nærvær
  • Blik for den enkeltes udvikling og læring

Vi spiser morgenmad frem til kl. 7.30. Formiddagsmaden - gerne brød og frugt - spiser vi kl. 9.00. Herefter synger vi fagtesange. Frokosten spiser vi ved 11.00-tiden.
Vi går i legestue én gang om ugen, hvor vi mødes med de andre dagplejere og deres børn. Vi går ture i nærmiljøet, bl.a. i skoven og vi leger meget i vores egen have.